Sådan fik HUONE Green Key-certifikatet

HUONE tilbyder kreative mødelokaler til møder og events og henvender sig til forretningsgæster fra hele verden. Virksomheden har sin oprindelse i Finland og har altid haft et stærkt fokus på mennesker, kultur og det miljø som virksomheden er en del af. I de seneste år har virksomheden taget flere skridt i retning af at afholde mere bæredygtige events.

 

HUONE Copenhagen er den første af de i alt fire eventsteder, der bliver en Green Key-certificeret konferencefacilitet.

 "Som ny spiller på den københavnske forretningsmøde- og eventscene, stræber vi efter fortræffelighed i alt hvad vi gør. Det har altid været en prioritet at gøre alt, hvad vi kan for at promovere bæredygtighed i eventbranchen. Derfor er vi superglade og stolte hos HUONE Copenhagen, over vores nyligt modtaget Green Key Certifikat".

– Louise Mathilde Adolph, CEO for HUONE Copenhagen

Fokus på bæredygtighed

HUONE Copenhagen har til huse i en nedlagt flyhangar, hvor man stræber efter at blive en af Københavns mest bæredygtige bygninger med solceller på taget, affaldssortering og fjernvarme – og køling. Vand og energiforbrug kontrolleres månedligt og der laves handlingsplaner for fremtidige forbedringer. Affaldshåndtering omfatter både optimerede sorteringsmuligheder, øget genanvendelse, kommunikation med gæsterne samt fravalg af engangsprodukter mv.

Rengøringsmidler og metoder vægter højt

Det er indlysende for de fleste, at nogle rengøringsmidler er fyldt med kemi, som ikke er til gavn for vores miljø. I samarbejde med Toprent og Tana har Huone fundet frem til en række produkter, som sikrer mindst mulig miljøbelastning samtidig med, at rengøringen lever op til Huones strenge krav.

At valget faldt på Tanas produkter er bestemt ikke en tilfældighed. Tanas kemi- og rengøringsprodukter er nemlig certificeret efter det såkaldte cradle-to-cradle princip, der betyder, at så meget som muligt er fremstillet af bæredygtige råvarer og genbrugsmaterialer, som reducerer klimaaftrykket mest muligt og kan genanvendes i størst muligt omfang.

Louise udtaler også “At efterleve Green Keys kriterier har medført, at vi har gennemgået vores operationelle procedurer samt opfordret os til at kommunikere mere i dybden omkring emnet med hele teamet. Vi blev også i stand til at udvikle nye initiativer til at inddrage vores gæster og kunder i, at skabe opmærksom omkring vigtigheden i, at integrere miljø – og sociale faktorer i driften.”  

Fun Fact -  (‘huone’ er det finske ord for ‘rum’)

Vil du vide mere? Så kontakt din Toprent konsulent eller vores kundeservice på 70 15 55 75 eller toprent@toprent.dk


 

Brancheløsninger

HoReCa

Alt fra køkkenrengøring til festlig borddækning.