Som leverandør af produkter til rengøring og hygiejne har miljø naturligvis en stor betydning hos os. Både i forhold til egne interne miljømæssige afsæt, og i forhold til hvordan vi kan hjælpe vores kunder samt omverden til en mere miljørigtig og bæredygtig adfærd.
Vores miljøcertificering bevirker, at vi kvartalsmæssigt analyserer følgende områder, for at reducere vores ressourceforbrug:
- udslip af CO2 i forhold til leverance og øvrig firmatransport (analyse af turplanlægning og brændstofforbrug, belægning på lastbiler, besøgsplanlægning m.m.)
- strøm-, vand- og varmeforbrug
- affald
- andre miljømæssige tiltag som f.eks. papirforbrug
Derudover har vores konsulenter et stort fokus på at rådgive vores kunder om:
- miljørigtige produkter
- korrekt dosering
- løsninger til minimering af affald